Christian fra Jegerup – når en landsby planlægger for seks dage

Mad, varme, medicin – og et ekstra blik for dem med særlige behov.

I Jegerup i Sønderjylland møder vi Christian. Han har gjort noget, som mange taler om, men få faktisk får gjort: Han har lagt en konkret plan for, hvordan landsbyen kan klare sig i seks dage, hvis alt lukker ned.

Christians plan handler om det helt grundlæggende: at der er mad nok, at der er varme om vinteren, at man kan komme af med affaldet, og at medicin kan holdes kold, selv når strømmen er væk.

Men han stopper ikke dér.

Christian har også tænkt på dem, der har ekstra behov i landsbyen – de ældre, de sårbare, dem der måske ikke selv får sagt til. Derfor har han udarbejdet en informationsfolder, som alle skal have, og som hjemmehjælpere kan lægge hos de beboere, der har brug for et ekstra blik.

← Tilbage til alle videoer