Det første beredskab er ikke kommunen – det er naboen

Sådan kommer vi igennem kriser: ved at række ud, stå sammen og starte nedefra.

Når strømmen går. Når mørket falder tungt. Når stormen hyler udenfor, sneen fyger, og kulden bider sig fast. Når timerne går, og intet vender tilbage til normalen.

Hvad gør man så?

Venter man på kommunen? Nej.

Man går over til naboen. Man banker på. Man tjekker ind. Og lige dér begynder beredskabet. Ikke i et kontor, men i et køkken. Ikke i et system, men i et fællesskab.

Det er sådan, vi kommer igennem kriser: ved at række ud, stå sammen og starte nedefra.